23948sdkhjf

Hembo-ægtepar sælger livsværk - dog er det ikke med vemod

Christina og Claus Hembo har solgt deres livsværk, Christina Design London.

Efter 21 års ejerskab er det Herning-baserede smykke- og urfirmaet solgt til en kreds af fire ledende medarbejdere, der allerede ejede mindre aktieposter i virksomheden.

Christina Design London blev særligt kendt for ur-brandet Christina Jewelry & Watches, der solgte ure og smykker designet af Christina Hembo.

Omsætningen voksede eksplosivt i en årrække, og virksomheden blev på rekordtid kendt både herhjemme og uden for landets grænser.

Ikke mindst i kraft af navnesponsoratet af et cykelhold, der gav comeback til den dopingdømte Michael Rasmussen, og en strid med Jesper Nielsens Endless Jewelry.

Men nu er det tid til at hellige sig andre projekter, lyder det fra Hembo-parret.

Christina Hembo siger i en pressemeddelelse, at det ikke er vemodigt at sige farvel til Christina Design London.

- Dels, vil jeg fortsat være tilknyttet, som husets designer af produkterne, dels ville Claus og jeg efter 21 år med næsten udelukkende smykker og ure, gerne have mere tid til at søge inspirationen og også designe og skabe inden for andre områder. Det får vi tid til nu, siger hun.

Christina og Claus Hembo vil fremover drive virksomhed under navnet Christina Hembo Aps.

/ritzau/

CHRISTINA DESIGN LONDON ApS
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 9,903 12,428 17,397
Resultat af primær drift 0,729 4,262 7,886
Resultat før skat 0,381 3,974 7,940
Årets resultat 0,281 3,068 6,184
Balancestatus 39,002 45,545 43,841
Egenkapital 15,882 15,601 32,532
Antal ansatte 22 23 25
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: smykker
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.72