23948sdkhjf

Rema-købmand har fået ny butik: Derfor er kæden den stærkeste lige nu

En femårsplan nåede i denne uge sin afslutning, da Rema 1000 indviede ny butik i nordjyske Nykøbing på Mors. Det skriver Nordjyske.

Eller, reelt var det afslutningen på 23 års ventetid for købmand Lars Skals Jensen, som nåede sin ende. Tilbage omkring årtusindskiftet blev han nemlig lovet en ny butik af Rema 1000-koncernen. 

- Dengang sagde Rema 1000-kæden, at der nok ville gå fem-seks år. Det trak ud, men jeg er en tålmodig mand, siger Lars Skals Jensen til Nordjyske. 

I sin nye butik får Lars Skals Jensen og hans medarbejdere 200 ekstra kvadratmeter at boltre sig med varer på - og et endnu større lager. 

Og når Rema-købmanden bliver bedt om at komme med sit bud på, hvorfor Rema 1000-kæden oplever fremgang på det danske dagligvaremarked i øjeblikket, er svaret klart. 

- Det er selvstændigheden. Vi købmænd i kæden har et ejerskab til vores butikker, og det smitter af på måden at drive forretning på og på mange ting i butikken. Vi lægger vægt på at opføre os ordentligt, og vi kan tage varer ind i sortimentet på eget initiativ uden at skulle spørge nogen. 

- Dette aftryk er en væsentlig del af årsagen til, at Rema er nationalt førende i øjeblikket med hensyn til markedsandele. Det går rigtig godt for os, siger Lars Skals Jensen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046