23948sdkhjf

Dette har tobaksfarvel betydet for Lidls kundestrøm

Inden udgangen af 2028 er der totalt udsolgt af tobaksprodukter i Lidls butikker. 

Sådan lød meldingen fra dagligvarekæden i maj - og her cirka fire måneder senere er koncernen nu klar til at gøre status på den første tid med flere tobaksfrie butikker. 

Ifølge viceindkøbsdirektør Khalil Taleb, der var initiativtager til tiltaget, er udfasningen indtil videre "går godt". 

- Gør vi status på omsætningen her fire måneder efter udmeldingen, så viser den, at vi ikke har tabt kunder, og selv rygere stadig kommer og handler hos os. Vi har tabt omkring 11 procent af omsætningen på tobak, men selvom det er mistet omsætning for os, så er det forhåbentlig også den mindre mængde tobak ud i samfundet, hvilket er meget positivt, siger han i en pressemeddelelse. 

Siden udmeldingen i maj har Lidl udfaset cirka 20 procent af det samlede tobakssortiment. Dernæst er der åbnet fem tobaksfrie butikker, og når Lidl på et tidspunkt får godkendt den tidligere annoncerede Aldi-handel, der involverer ti butikker, bliver disse også tobaksfrie. 

Også hos Kræftens Bekæmpelse er der tilfredshed med Lidls tiltag - og de hidtidige resultater, som kæden kan fremvise. 

- Vi synes, Lidls initiativ er et kæmpe skridt i retningen mod at skabe en røgfri fremtid. Vi kan kun opfordre til, at Lidls kolleger i branchen følger trop. Tilgængelighed er afgørende i forhold til at sørge for, at børn og unge ikke begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter, siger Niels Them Kjær, der er chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: tobak
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.698