Agrana Juice lukker ned i Danmark
18 medarbejdere er afskediget på fabrikken syd for Køge. Produktionen flyttes til en af koncernens andre fabrikker i Polen.
- Vi er en del af en stor koncern, hvor vi skal bidrage til den fælles bundlinie, og det er efterhånden umuligt i Danmark. Produktionsomkostningerne er simpelthen for høje, udtaler Mogens Christensen til det lokale dagblad i Køge.
Der er fortsat en smule aktivitet på fabrikken endnu, hvor medarbejderne er i fuld gang med at pille produktionsapparatet ned forud for flytningen.