23948sdkhjf

Kæmperokade i dagligvarekæde: Her er de nye Føtex-butikschefer

Ni forskellige steder på Sjælland får en række Føtex-butikker ny øverste ansvarlige. 

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse. 

De nye varehuschefer i Føtex

  • Mads Albertsen, nuværende varehuschef i Føtex Rødovre, skifter til Bilka Hillerød som varehuschef
  • Samuel Rutzou, nuværende varehuschef i Føtex Vesterbrogade, skifter til Føtex Rødovre
  • Dino Saric, nuværende varehuschef i Føtex Lyngby Storcenter, skifter til Føtex Vesterbrogade
  • Birgitte Rantzau, nuværende varehuschef Føtex Frederikssund, skifter til Føtex Lyngby Storcenter
  • Steen Olsen, nuværende varehuschef i Bilka Hillerød, skifter til Føtex Frederikssund
  • Søren Knudsen, nuværende varehuschef i Føtex Østerbro, skifter til Føtex Herlev Bymidte
  • Stina Kjerulf, nuværende varehuschef i Føtex Nordre Fasanvej, skifter til Føtex Østerbro
  • Rasmus Jørgensen, nuværende varehuschef i Føtex Hvidovrevej, skifter til Føtex Nordre Fasanvej
  • Lasse Schjelde, nuværende varehuschef i Føtex Ølby, skifter til Føtex Hvidovrevej
  • Rina Holm udnævnes til varehuschef i Føtex Ølby

Kilde: Salling Group

- Det er en større rokade, vi har eksekveret. Vi skal altid sikre, at vi har de rette kompetencer i alle vores varehuse, så vi kan tilbyde kunderne den bedst mulige indkøbsoplevelse. 

- Desuden giver det mange kollegaer muligheden for at komme til et nyt og større varehus, som endnu engang vidner om, at der i Salling Group altid er rigtig gode muligheder for at udvikle sig og gøre karriere, siger Tore Nederland, der er salgsdirektør i Føtex. 

Samtlige af de ovennævnte skifter på chefgangene træder i kraft pr. 1. september. 

Jysk skifte fra Føtex til Bilka

Et andet sted i Føtex-regi har en tidligere varehuschef i Føtex Horsens og nu også tidligere områdedirektør i Føtex-koncernen, Dann Bähring, fundet nyt arbejde.

Han bliver dog i Salling Group-koncernen, hvor han i stedet pr. 1. oktober skal stå med ansvaret for Bilka Horsens som varehuschef. Det skriver han på sin LinkedIn-profil.  

- Det har været en fantastisk rejse indtil videre i Salling Group, hvor mulighederne er store for at gøre karriere, skriver Dann Bähring i sit opslag. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: JOBSKIFTE varehuschef
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.737