23948sdkhjf

Direktør jubler over fastfoodkædes seneste udvidelse

I en årrække har et grundstykke over for Fleggaards butik i udkanten af Flensburg stået tom. 

Men inden længe åbner en dansk fastfoodkæde muligheden for salg af sandwiches og burgere. Fleggaard har nemlig indgået en aftale med Sunset Boulevard om etableringen af en restaurant i grænsehandelsområdet, skriver JydskeVestkysten.

Sunset Boulevard har skrevet under på en lejeaftale om en grund på omkring 5.000 kvadratmeter, og direktør i Sunset Boulevard, Jens Broch, jubler over muligheden for at åbne sit første sted syd for grænsen.

-Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi hos Sunset Boulevard er meget interesserede i at etablere os i området. Grunden ligger lige midt i et grænsehandelsmekka med en stor gennemstrømning af mennesker, siger den administrerende direktør i en pressemeddelelse ifølge avisen.

Fastfoodkæden har 45 restauranter fordelt over hele Danmark, mens man også har en restaurant på Færøerne og tre på Grønland.

Sunset Boulevard præsenterede tidligere på året en rekordomsætning for 2022, som samtidig bød på lige knap 25 millioner kroner i overskud på bundlinjen. 

DANSKE KONCEPT RESTAURANTER A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 99,594 95,298 90,543
Resultat af primær drift 24,872 11,537 2,315
Resultat før skat 24,692 11,271 2,045
Årets resultat 19,086 8,618 1,400
Balancestatus 145,203 142,747 128,617
Egenkapital 73,429 54,343 45,724
Antal ansatte 185 194 239
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: MAD
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.636