Svane Køkkenet direktør til angreb på hårde tider
Finanskrisen har ramt køkkenbranchen som de fleste andre erhverv – men ved at bibeholde et højt service- og kvalitetsniveau er det lykkedes for Svane Køkkenet i Odense at forbedre salget og bibeholde en tilfreds kundekreds.
Et angreb, der foreløbig har medført, at virksomheden, udover at kunne fremvise flotte salgstal, allerede har udvidet personalestaben og faktisk overvejer at udvide den yderligere i dette efterår.
- Finanskrisen har ramt køkkenbranchen, som den har ramt andre brancher. Hårdt. Men på et tidligt tidspunkt bestemte jeg mig for, at den eneste vej frem var at bibeholde et højt service- og kvalitetsniveau. Altså at sørge for, at vores kunder altid kan forvente en optimale behandling i vores butikker, siger Carsten Eriksen.
- Det seneste år har min filosofi vist sig at holde vand, således at vi nu kan fremvise rigtigt gode salgstal. Det betyder igen, at vi snart vil være i stand til at ansætte yderligt personale og derved bibeholde et højt service-niveau. De gode salgstal er for mig et direkte billede på, at kunderne værdsætter vores strategi, understreger den 40-årige indehaver.