23948sdkhjf

Coops discountsatsning tæt på én milliard i underskud i seneste regnskabsår

Et discountsats af de helt store. 

Coops nye discountbutikker, Coop 365discount, har fået en barsk og brutal start på tilværelsen som ny spiller på dagligvaremarkedet i Danmark. 

Det viser nyligt offentliggjorte tal for discountkædens regnskab for 2022. 

Her er bundlinjen - i tråd med Coop-koncernens ditto - blodrød og noterer sig for et underskud før skat på 824 millioner kroner. 

Efter skat er underskuddet 651 millioner kroner - og det er en markant tilbagegang i forhold til 2021, hvor underskuddet efter skat var på 263 millioner kroner. 

Og dét til trods for at kæden har opnået en vækst i omsætningen på cirka 400 millioner kroner fra 2021 til 2022. 

- Ved årets afslutning var 365discount fuldt udrullet med i alt 330 butikker fordelt over hele Danmark. 365discount opererer i krydsfeltet af discount og økologi, hvilket efterspørges af nutidens forbrugere. 365discount er en meget central del af koncernens fremtidige vækststrategi ikke mindst i en tid, hvor forbrugerne grundet stigende inflation og energipriser søger mod discountbutikkerne i større grad end tidligere.

- 365discount oplevede i 2022 en tilfredsstillende udvikling i omsætning og markedsandel, men det samlede resultat var utilfredsstillende. Der er anvendt et betydeligt beløb på den afsluttende nedlukning af fakta-kæden samt etablering af de 250 nye 365discount-butikker, skriver ledelsen i årsregnskabet. 

Fremtidens discount i Coop

I forhold til fremtiden for Coop 365discount-kæden i 2023 forventer ledelsen bag, at konkurrencen på discountmarkedet fortsat vil være hård. 

- 365discount vil blive udvidet med op mod 50 butikker. Kæden vil inden årets udgang omfatte cirka 370 butikker med fokus på grøn discount. Der vil fortsat være fokus på at reducere omkostninger i alle dele af organisationen samt styrkelse af kundemødet i butikkerne. 

- Resultatet for 2023 forventes at blive bedre end i 2022, men vil stadig være negativt påvirket af den nuværende markedssituation med høj inflation og lav forbrugertillid. Strategiske investeringer vil også påvirke resultatet negativt. Den intensive konkurrence på discount-markedet forventes at fortsætte i 2023, skriver ledelsen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.712