23948sdkhjf

Emmerys slugte selv en del af prisstigningerne og fik flere kunder

For andet år i træk tjente den økologiske bagerkæde Emmerys i 2022 næsten ni millioner kroner. De tre år før da tabte kæden tilsammen cirka 18 millioner.

Sidste års resultat landede på 8,865 millioner kroner, en nedgang på 66.000 kroner i forhold til året før.

Emmerys, der har 26 butikker med indbygget café i København og fem i Aarhus, oplyser ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten steg med 10 millioner kroner til 92,1 millioner.

EBITDA - resultatet før renter, skatter og afskrivninger - steg fra 12,1 til 14,9 millioner kroner.

- Tålmodighed og tillid til, at vi er på rette vej. Det er to af grundene til vores regnskab for 2022, som er det bedste i kædens historie. Vi har en stigning på godt 10 millioner i bruttofortjeneste, og selv om EBITDA er lavere end forventet, er den stadig 2,8 millioner bedre end forrige år, som ellers var vores bedste regnskab i mange år, påpeger Emmerys-direktør Shahriar Bakhshpour i en pressemeddelelse.

- Gæsterne har belønnet os

Ligesom resten af detail- og fødevarebranchen har Emmerys været ramt af voldsomme stigninger på energi og visse råvarer, men kæden har ifølge direktøren truffet et aktivt valg om at absorbere en stor del af de ekstra omkostninger internt frem for at lade kunderne betale i fuldt omfang.

- Vi har naturligvis også reguleret vores priser, men har valgt at være meget konservative, og vi kan se, at vores gæster har belønnet os for det. Vi har haft en stor vækst i antallet af besøg, og stigningen i vores omsætning skyldes først og fremmest, at vi har flere besøgende. Selv om resultatet er er lavere, end vi havde forventet, er vi tilfredse med udviklingen, nævner Shahriar Bakhshpour.

Han tilføjer, at en række butikker er blevet renoveret med stor succes. 

- Derfor sætter vi gang i at optimere resten af vores butikker de kommende år, ligesom vi også har konkrete planer om nye butikker, oplyser direktøren.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Bageri
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.661