Forbrugere tøjler tristessen
De officielle tal for detailomsætningen for april kommer i dag. De vil formentlig afspejle de store udsving, som blandt andet gjorde sig gældende i påsken.
Situationen i dansk økonomi er, at danskerne ikke rigtigt tør forbruge.
De bliver formentlig blandt andet påvirket af politikernes snak om krise og behov for reformer, senest af dagpengene, som er en forsikring mod arbejdsløshed.
Økonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit forklarer, at når sådan en forsikring forringes, vil mange bevidst eller ubevidst forsøge at kompensere ved at øge deres egen personlige buffer mod økonomisk usikkerhed ved at spare op i banken.