23948sdkhjf

Druknede i returvarer: Webshop blokerer 42.000 kunder

Den svenske virksomhed Boozt, der sælger tøj online, var ved at drukne i returvarer. Derfor tog virksomheden en resolut beslutning og blokerede 42.000 kunder, heriblandt også flere fra Danmark.

Det skriver det svenske medie SVT.

Ifølge Boozt var antallet af returvarer mere end 30 procent, og virksomheden peger på, at det både er dårligt for økonomien og for klima og miljø.

Returpakkerne skal nemlig køres tilbage til lageret, hvor de ompakkes. Det medfører et øget klimaudslip fra kørslen, samt et øget forbrug af emballage.

- De unødvendige returneringer koster både penge og er dårlige for miljøet. Det svarer til udledningen fra 600 lastbiler om året, som kører frem og tilbage fra vores lager, siger Sandra Gadd, økonomichef hos Boozt, til SVT.

Udbredt problem

Returleveringer er ifølge SVT et udbredt problem for mange svenske virksomheder, der sælger tøj online.

Gina Tricot, Nelly og Boozt ligger i top, hvor mellem 35-40 procent af indkøbene sendes retur.

Ifølge Henrik Pålsson, professor i emballagelogistik, udgør de mange returvarer et helt overset bæredygtighedsproblem, som mange forbrugere slet ikke er opmærksom på.

– Det skaber flere varetransporter, mere emballage, der smides ud, samt en mulig udledning fra forbrugerens transport til udleveringsstedet, siger han til SVT.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093