Konkurssalg hos Bøger og Papir i Brande
Efter Bøger og Papir i Brande har stået urørt i to måneder, siden boghandleren i marts gik konkurs, bliver det nu igen muligt, for en kort stund, at købe boghandlervarer i butikken.
Da konkurssalget åbnede i onsdags, skabtes der lange køer og folk var nødt til at stå på fortovet for at vente på at komme ind.
Frederik Poulsen, der drev butikken, tog i marts beslutningen om at erklære butikken konkurs.
- Vi har selv erkendt, at det ikke kunne gå længere. Hvis man ikke mener, der er økonomi i det i fremtiden, så skal man stoppe, udtalte Frederik Poulsen.