23948sdkhjf

Jysk har genåbnet bombet butik

Torsdag den 11. maj kunne de ansatte hos Jysk i Riviera Shopping Centre igen åbne døren og byde kunderne inden for. Præcis et år efter butikken sammen med resten af centeret blev ramt af et missilangreb.

Indkøbscenteret er placeret i byen Fontaka i Odesa-regionen, og i krigens første måneder ramte et angreb, der gjorde stor skade på flere butikker. I sidste uge genåbnede centret og Jysk-butikken efter en omfattende genopbygning.

– Det er symbolsk, at præcis et år efter det ødelæggende missilangreb kan vi genåbne en komplet genopbygget Jysk-butik i Riviera Shopping Centre i Odesa, siger Ievgenii Ivanytsia, Country Director i Jysk Ukraine, og fortsætter:

– Jeg er taknemlig for mine kolleger, som ikke kun tror på landets fremtidige sejr, men også gør, hvad de kan, for at få det til at ske hurtigst muligt. Med denne genåbning er vi tilbage til 85 åbne butikker, som også var tallet inden krigen.

Fastholder ekspansionsplaner

Da krigen brød ud, valgte Jysk i første omgang at lukke samtlige butikker i landet, men efter tre måneder var hovedparten af kædens ukrainske butikker igen åbne.

– Vores beslutning om at genåbne butikker kom fra et stærkt ønske fra den lokale landeledelse og medarbejderne. De ønskede at levere nødvendige produkter til det ukrainske folk og holde fast i en eller anden form for hverdag under krigen. På de fleste parametre kører Jysk Ukraine lige nu som ethvert andet Jysk-land takket være det lokale ledelsesteams store dedikation og vores stærke koncepter, fortalte Mikael Nielsen, Executive Vice President Retail i Jysk, tilbage i februar.

Her meddelte dynekæmpen, at der på længere sigt er et mål om at nå 100 butikker i landet. Foruden butikken i Riviera Shopping Centre har Jysk åbnet to nye butikker tidligere i 2023, og planen er at åbne yderligere fire butikker i løbet af sommeren.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125