23948sdkhjf

Lynladere skaber nye job hos lokal, nordjysk købmand

Om kort tid tages fire nye lynladere i brug ved Spar-købmanden i Ålbæk i Nordjylland. I den forbindelse åbner købmanden en café, hvor kunderne kan få en kop kaffe, mens de lader

Seks nye job og flere turister, der stopper i Ålbæk for at handle - både dagligvarer og strøm.

Det bliver resultatet, når AmpGo om en god måneds tid tager fire nye lynladere ved Spar Købmanden i Ålbæk.

Det skriver Nordjyske.

Købmand Jens Frederik blev kontaktet af AmpGo for et år siden. Han ejer en grund overfor sin butik, og her ville AmpGo gerne etablere en ladestation - hvilket købmanden var helt med på. I første omgang har Frederikshavn Forsyning etableret en ny transformer, som kan håndtere de mange kilowatt, som lynladere trækker, og om kort tid er AmpGo så klar til at tage de nye lynladere i brug.

- Det bliver godt for Ålbæk, at flere kommer til at standse på vej til og fra Skagen, siger Jens Frederik, som åbner en ny café i forbindelse med sin butik og de nye lynladere. Her kan kunderne få en kop kaffe og en kage, mens de lader.

- Jeg skal have ansat tre på fuld tid og tre studerende til at stå i cafeen, siger Jens Frederik.

Ålbæk er bedre end Skagen

Umiddelbart kunne man have troet, at det var bedre for AmpGo at etablere de nye lynladere i Skagen, som udmærker sig ved ikke at have nogen. Men det var ikke sådan AmpGo tænkte, da de besluttede sig for placeringen i Ålbæk.

- Der er flere mennesker i Skagen end i Ålbæk, men vi besluttede, at en placering på vejen til og fra Skagen var bedre. Så kan folk stoppe på vejen og handle og få en kop kaffe ... og der er også et stort sommerhusområde mellem netop Ålbæk og Skagen, siger Nicolaj Nitzsch fra AmpGo om valget af Ålbæk.

Og Nicolaj Nitzsch slår fast, at de nye ladere er for alle bilister.

- Man skal ikke have abonnement for at bruge de nye ladere. Man betaler med sit betalingskort lige som når man køber benzin og prisen følger spotprisen på elektricitet. Det betyder, at prisen vil ændre sig fra time til time, hvilket man selv kan følge med i på diverse apps, siger han.

AmpGo har desuden lige taget to nye 22 kW-ladere i brug ved Hotel Strandly i Skagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1