23948sdkhjf

Jysk udvider til nyt land mod syd: - Det er kun begyndelsen

Over 3200 butikker på verdensplan.

Så mange Jysk-butikker findes der fordelt på tæt på 50 lande. Og nu kommer endnu et land ind i Jysk-porteføljen. 

Boligkæden udvider nemlig til Tyrkiet, oplyser Jysk i en pressemeddelelse. Det sker, når to butikker har første åbningsdag i Istanbul denne torsdag. 

- Vi ser frem til at bringe vores gode skandinaviske tilbud til befolkningen i Tyrkiet. Vi har længe ønsket at udvide vores forretning yderligere uden for Europa, og vi ser et stort potentiale for Jysk på det tyrkiske marked. 

- Vi er overbeviste om, at vores skandinaviske sortiment vil appellere til kunderne i Tyrkiet, og som altid vil vi tilpasse dele af vores sortiment, så det matcher det lokale marked, siger Jan Bøgh, der er administrerende direktør i Jysk. 

Udover de to fysiske butikker åbner Jysk også en webshop i Tyrkiet - men står det til Jan Bøgh er torsdagens åbninger kun første skridt på vejen mod en større plan i landet. 

- Vores første to butikker er kun begyndelsen på vores ekspansionsplaner, da vi ser mange muligheder for flere JYSK-butikker i Tyrkiet, siger han. 

Jysk blev grundlagt i 1979 af nu afdøde Lars Larsen. Koncernen beskæftiger i dag cirka 30.000 medarbejdere. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: ekspansion
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.654