23948sdkhjf

Influencer får femcifret bøde for skjult reklame for tøjfirma

En overtrædelse af markedsføringslovens forbud mod skjult reklame koster en unavngiven influencer en bøde på 50.000 kroner.

Det fremgår af en afgørelse fra Forbrugerombudsmanden

Bøden er givet for "ikke at have markeret opslag på Facebook og Instagram tydeligt som reklame" og omfatter i alt 24 opslag på de to platforme. Ifølge afgørelsen har influenceren ikke tydeligt markeret, at tøjet, der blev reklameret for, var givet til influenceren gratis af virksomhederne. Kun virksomhedernes navne var tagget på opslagene. 

Fakta om lovgrundlag for overtrædelse

  • Ifølge markedsføringslovens § 6, stk. 4, skal erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame
  • Det betyder, at man skal oplyse det klart, hvis der er kommercielle interesser bag en omtale, så det er tydeligt for modtagerne
  • Det gælder, uanset om budskabet kommer direkte fra virksomheden selv eller bliver formidlet gennem for eksempel en influent.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.dk

- Ved fastsættelsen af bødens størrelse har retten blandt andet lagt vægt på antallet af opslag og hvor længe, de var tilgængelige på de sociale medier. Retten nedsatte bøden, da forholdene er begået for 4 år siden, og det ikke skyldes influenten, at sagen først er afgjort nu, står det i Forbrugerombudsmandens afgørelse. 

- Straffesagen understreger endnu en gang, at det skal fremgå meget klart, hvis en influent reklamerer for en virksomhed på et socialt medie. Følgerne må ikke kunne tro, at der er tale om personlige anbefalinger, når det faktisk er reklame.

- I denne sag blev influenten navnlig dømt for at reklamere over for forbrugere i andre EU-lande. Forbuddet mod skjult reklame gælder i hele EU, og vi håndhæver også forbuddet over for danske influenter, der reklamerer i andre EU-lande, supplerer Christina Toftegaard Nielsen, der er Forbrugerombudsmand. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095