23948sdkhjf

Udfordrende år for Burger King i Danmark

Nordic Service Partners, der driver fast food-kæder i Norden, har stort set ikke tjent penge på sine nye danske Burger King restauranter i 2012.
Nordic Service Partners' (NSP) Burger King restauranter i Danmark har været presset i starten af 2012 og den svenske franchisetager håber, at lempelser på skatte- og afgiftsområdet vil øge væksten i 2013.

For vækst og effektivitet har netop været nøgleordene for NSP i 2012, hvor fem nye danske restauranter og tre svenske blev tilføjet porteføljen. Der findes i dag ca. 110 Burger King restauranter i Danmark og Sverige, hvoraf de 55 ejet af NSP. Herudover driver NSP også restaurantkæden Taco Bar i Sverige, som er eget varemærke.

- Jeg tror som sagt, at der er endnu mere at hente for vores portefølje af restauranter. I 2013 kommer vi til at få mere eller mindre fuld effekt af de restauranter, der kom til i 2012. Dertil kommer en vis effekt af de nyåbninger, som er planlagt i 2013, kommenterer VD i NSP, Morgan Jallinder.

De nytilkomne danske restauranter er mere eller mindre resultatneutrale i 2012-regnskabet. De tre seneste svenske restauranter er derimod højvolumen-restauranter og har allerede fra første dag bidraget positivt til driften, oplyser NSP i sin seneste årsrapport.

Samlet set øgede NSP sin omsætning fra 623 mio. SEK til 738 mio. SEK. EBITDA er vokset med 12 mio. SEK til 51 mio. SEK. og driftsresultatet (EBIT )er ligeledes vokset med hele 59 pct. til 16,9 mio. SEK.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11