Børnene med på job i Bilka
Ledelsen i Bilka Kolding har tilbudt virksomhedens medarbejdere at tage deres børn med, hvis de ikke har mulighed for at få dem passet under lockouten.
Det tilbud har flere medarbejdere taget imod såsom Sannie Lauridsen, der arbejder på hovedkontoret og havde taget sin otteårige søn, Rasmus, med på arbejde.
Ifølge Henrik Markussen, direktør i Bilka Kolding, gælder tilbuddet om at tage børnene med under hele lockouten. Han siger, at de gør det, fordi det er vigtigt som arbejdsplads at kunne vise imødekommenhed over for de ansatte.