Vi søger to nye kolleger til vores bogholderi
Nu har du chancen for at blive en del af vores hyggelige team. Vi søger en bogholder og en lønbogholder til hovedkontoret i Stilling, og måske er det dig eller en, du kender?
Lønbogholder:
Som lønbogholder bliver dine primære ansvarsområder:
- Forberedelse og udførelse af lønkørsler samt indberetninger
- Bogføring af løn
- Sikre opdaterede stamdata i lønsystemet og ERP inkl. ansættelser/fratrædelser og øvrige lønændringer
- Administration af refusioner vedr. sygedagpenge, barsel, flexjob m.v.
- Medvirke til optimering af interne processer, herunder skabe struktur og kontroller for lønområdet
- Lønafstemninger
- Feriepengeopgørelser
- Udarbejdelse af ansættelseskontrakter
- Ad hoc HR/ESG-rapportering
- Diverse opgaver i forbindelse med personaleadministration
Du bliver den, kollegaerne henvender sig til ved personalespørgsmål. Overholdelsen af GDPR regler vil være et omdrejningspunkt for alle opgaver.
Du vil få en fast arbejdsplads i Stilling lidt uden for Aarhus, men når det kniber med at få enderne til at nå hinanden, vil der være mulighed for hjemmearbejde.
Se stillingsopslaget: lønbogholder ved DAN-doors
Bogholder:
Som lønbogholder bliver dine primære ansvarsområder:
- Registrering og kontrol af kreditor- og debitorbilag
- Fakturering af projekt salg
- Inddrivelse af tilgodehavender hos primært nationale kunder
- Registrering og opfølgning på indkøbsfaktura
- Assistance med svensk selskab
- Deltagelse i månedsluk-procedurer og regnskabsmæssige afstemninger
- Håndtering af moms på tværs af landegrænser, inkl. korrekte momsangivelser til udenlandske myndigheder
- Bogføring af operationel leasing af biler
- Betalinger af kreditorer og udlæg
- Rejseafregninger
- Håndtering af Mastercard
- Indberetning til Danmarks Statistik (Intrastat m.m.)
- Bogføre betalingsservice
- Tværfagligt samarbejde med salg, indkøb og projektledelse
- Administration af selskabets digitale post (mit.dk, e-Boks m.m.)
- Ad-hoc økonomiopgaver efter behov
Vi er i gang med digital transformation fra XAL til D365 FO som du vil få en vigtig rolle i. Du vil få en fast arbejdsplads i Stilling lidt uden for Aarhus, men når det kniber med at få enderne til at nå hinanden, vil der være mulighed for hjemmearbejde.
Se stillingsopslaget: bogholder ved DAN-doors
Om DAN-doors:
Hos DAN-doors har vi siden 1983 specialiseret os i at udvikle og producere døre og porte til alle formål i alle brancher og alle størrelser. Vores kunder værdsætter vores ekspertise, produktsortiment og løsninger, som sammen med vores omfattende service sikrer dem driftssikkerhed i mange år. Vi er beliggende i Østjylland med kort køreafstand til eksempelvis Aarhus, Silkeborg og Horsens. Det er en større produktionsindustri med spændende kompleksitet i processer og maskinudstyr. Virksomheden beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Læs mere på www.DAN-doors.dk.