Mange virksomheder står over for producentansvaret for emballage. Heldigvis er der hjælp at hente fra GS1.

1. Brug et standardiseret ark til at holde styr på dine emballagedata

De fleste virksomheder har mange produkter, så det kan hurtigt blive en uoverskuelig opgave at få overblik over alle sine emballagedata for hvert produkt. Det giver derfor rigtig god mening at bruge eksempelvis et Excel-ark til at strukturere sine data og få et godt overblik.

I GS1 Denmark har vi lavet et gratis startkit med en emballageberegner. Beregneren er et Excel-ark, der på en standardiseret og struktureret måde hjælper dig med at håndtere dine emballagedata. Hent dit gratis startkit.

2. Start ikke med at grave dig ned i dine emballager

Det lyder nok som det mest oplagte at starte med at gå ud på lageret og grave sig gennem sine emballager for at prøve at finde ud af, hvad der er op og ned i det hele. Men i første omgang vil vi råde dig til at blive siddende ved skrivebordet og i stedet åbne dit GS1 emballageberegningsværktøj, hvis du allerede har hentet det.

Allerede i Excel-arket kan du nemlig få en forståelse for, hvad det egentlig er, du skal kigge efter, når du bevæger dig ud på lageret, ned i dine datablade eller rækker ud til dine leverandører. Alle nødvendige datafelter for den første indberetning ligger nemlig klar i arket. Så start med at danne dig et overblik over den nødvendige data i emballageberegningsværktøjet og vær godt rustet til at tage hul på din dataindsamling.

3. Kontakt dine leverandører for at få oplysninger om din emballage

Måske har du allerede en del emballagedata liggende. Måske er du helt på bar bund. Bruger dine leverandører GS1Trade Sync, der er GS1’s datapool, der samler al produktstamdata ét sted, så du nemt kan dele det med dine handelspartnere, kan der allerede dér ligge data, der er brugbare for den første indberetning til DPA i 2024.

Ellers skal du i gang med at kontakte dine leverandører. Du kan med fordel også her bruge emballageberegningsværktøjet, som en fælles ramme for dialogen om, hvilke data der er nødvendige at indhente. Gør det gerne tydeligt for dine leverandører, hvorfor du har brug for emballagedata – og at du måske også bliver nødt til at vende tilbage efter mere data, når lovgivningen for deklarationen i 2025 er på plads.

4. Brug emballageberegningsværktøjet, når du skal indberette til DPA

Ud fra dine indtastede emballagedata laver emballageberegningsværktøjet automatisk en samlet oversigt over dine totale mængder af emballage fordelt på de 8 fraktioner: papir, pap, plast, glas, jernholdige materialer, aluminium, mad- og drikkekartoner samt træ, der skal medtages i 2024 indberetningen til DPA.

Du får desuden også en samlet beregning for, hvor meget der går til henholdsvis husholdnings- og erhvervsaffald. Excel-arket er derfor din genvej til nemt og effektivt at få overblik over de aggregerede data, du har brug for til indberetningen.

5. Vent ikke med at gå i gang til sidste dag inden deadline

Det er vigtigt at sige, at det for langt de fleste virksomheder er en tidskrævende proces at kortlægge emballagemængderne for alle deres produkter. Vi anbefaler derfor, at du går i gang hurtigst muligt og ikke venter til den 31. august 2024, som er sidste dag for at registrere sig og indberette sine emballagemængder til DPA.

Med et gratis startkit fra GS1 Denmark er du godt på vej til at gøre arbejdet så nemt som muligt for dig og dine kollegaer. Og husk, hvis du er i tvivl om dine emballagemængder og f.eks. fordelingen mellem husholdnings- og erhvervsaffald, så er dit bedste skøn godt nok.

Brug for mere information om producentansvaret for emballage?
Få styr på producentansvaret for emballage