23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye gourmet popcorn har succes i SuperLock® beholder

En iværksættervirksomhed fra Vendsyssel oplever medvind for sit nyudviklede gourmet produkt. Emballagen er fra RPC Superfos og er en del af succeshistorien.

En plastbøtte med sort skruelåg fra RPC Superfos spiller en vigtig rolle for markedsføringen af et nyt produkt på markedet for gourmet konfekture. Det er iværksætterfirmaet Nordic Gourmet Factory i Hjørring, der har udviklet en ny type popcorn med forskellige smagsvarianter som fx hindbær, lakrids og chokolade. De sælges nu i en SuperLock® plastbeholder fra RPC Superfos.

Emballage opbygger image
Skruelåget er afgørende, fordi den nye type popcorn typisk nydes lidt ad gangen. Der er plads til en liter gourmet popcorn i hver beholder, og forbrugeren kan nemt tage låget af og sætte det på igen efter behov.

Iværksætter og direktør for Nordic Gourmet Factory, Tommy Jensen, sætter stor pris på den indbydende og funktionelle emballage, da den har stor betydning for den samlede præsentation og dermed salget af hans produkt:

”Emballagen spiller en stor rolle i forhold til at opbygge et image for vores nye produkt. Vi var ude efter en emballageløsning, som understreger, at vores gourmet popcorn er noget helt særligt. Løsningen fra RPC Superfos er anderledes end andre på plastmarkedet, og vi kan rigtig godt lide skruelåget, hvilket er en af grundene til, at vores valg faldt på SuperLock® beholderen. Desuden er den god at stable ‒ det er et stort plus for vores distributører, når de skal lave butiksudstillinger. Også på den måde er emballagen med til at fremhæve vores produkt.”

Let genkendelig og allerede en prisvinder
Beholderen er til dels gennemsigtig, dels dekoreret med In-Mould labelling. I kombination med det sorte skruelåg giver emballagen fra RPC Superfos et helhedsudtryk, som gør det nemt for forbrugerne at genkende gourmet popcornene fra Vendsyssel, der sælges under varemærket NoCrapGourmet.

Efterspørgslen har været overvældende stor fra både ind- og udland, oplyser Tommy Jensen, og stadigt flere distributører ønsker at forhandle de håndlavede gourmet popcorn fra Nordic Gourmet Factory. De er fremstillet af de bedste råvarer og indeholder hverken konserveringsmidler, smagsforstærkere eller farvestoffer. Med til succeshistorien hører, at lakridsvarianten for nyligt fik tildelt en sølvmedalje ved Lakridsfestivalen 2017 i København.

Berry Superfos
Spotorno Allé 8
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43239511

Kontaktperson

UVN
Ulla Vennervald Nielsen
EA & HR Operational Excellence Manager
+45 59111151 ullavennervald@berryglobal.com

Send til en kollega

0.049