MULTIVAC udvider produktionsfaciliteterne
Produktionsfaciliteterne hos MULTIVAC Marking & Inspection i Tyskland udvides med en moderne produktionshal, hvilket betyder en optimering af logistik og samleprocesser. Investeringen løber op i mere end 2,5 mio. euro.
MULTIVAC Marking & Inspection er inde i en meget positiv udvikling: antallet af maskinordrer er steget med 25% fra 2014 til 2016, hvoraf 77% sidste år gik til eksport. Vækstøgningen skal findes i salget af alle maskintyper, hvor kontrolsystemer og båndanlæg stod for den største andel. Hovedmarkedet er fortsat fødevareindustrien, men inden for farma- og medicalindustrien oplevede man også en markant omsætningsstigning.
Der er p.t. 197 ansatte i Enger. Efter udvidelsen på 1.600 m² vil fabriksområdet udgøre samlet 7.400 m². Det nye produktions- og logistikområde er på ca. 900 m² plus 300 m², der anvendes til bearbejdning og svejsning. Derudover etableres nye kontorfaciliteter på 370 m² på øverste etage.
MULTIVAC investerer ca. 2,5 mio. euro den nye produktionshal, der opføres efter de seneste energibesparende bestemmelser og lovgivning omkring vedvarende energi. Det udvendige byggeri forventes færdigt med udgangen af 2017, efterfulgt af det indvendige arbejde indtil planlagt færdiggørelse i første halvdel af 2018.
“Med udvidelsen af produktionsfaciliteterne ønsker vi primært at øge produktionskapaciteten på båndanlæg og kontrolsystemer, således at vi kan imødekomme den støt stigende efterspørgsel på disse løsninger”, forklarer Volker Gerloff, CEO i MULTIVAC Marking & Inspection. “Samtidigt benytter vi også lejligheden til at optimere vore logistik- og samleprocesser yderligere”. Dette omfatter en omstrukturering af alle procesforløb i varemodtagelse og lager samt bearbejdnings-, samle- og forsendelsesafdelingerne. Med indførelsen af nye lagerhåndteringssystemer forventer man i Enger også en mere effektiv planlægning og kontrol med driftsprocesserne samt bedre transparens, kortere reaktionstider og endnu bedre håndtering af ressourcer.