Alux fylder 25
25 år er gået, og grundlægger Bill Jensen er stadig den styrende kraft i virksomheden på Holmbladsvej i Silkeborg.
1. juni 1992 var dagen, hvor Alux under Bills ledelse begyndte sin 25-årige historie. Og det fejres i denne måned i virksomheden. På dagen samledes medarbejdere - der havde mulighed for det - til smørrebrød, kaffe og kage. Ellers gik dagen sin vante gang, og der var masser af arbejde, der ventede efter kaffen. Så selvom det var en festdag, der i øvrigt også blev markeret med nye flag, så arbejdede Alux videre som vanligt.
Lørdag den 10. juni er alle medarbejdere + ægtefælle/kæreste inviteret på et heldagsarrangement med firmaet, der blandt andet indebærer sejltur med en af Silkeborg-bådene, fest med spisning på Hotel Himmelbjerget og overnatning på Hotel Ry. 73 personer deltager. Det skal nok blive en fest, der vil blive husket.