Multivac Detail – mere end du tror…
Multivac præsenterer pakke- og produktionsnyheder på FoodExpo messen på stand J2 7260, lige ved Gastronomitorvet.
Vore detailslagtere, Christian Colmorn og Lars Kofoed, viser Multivac Detail´s komplette program af RISCO vakuumfyldere, TIPPER TIE clippere, Multivac kammermaskiner samt kompakte dybtræks- og traysealer-pakkemaskiner på messen.
Den kompakte R085 dybtrækker anvendes til vakuum-/MAP-pakning af skiveskåret pålæg eller kødstykker med en produkthøjde op til 80 mm i fleksibel eller stiv foliemateriale. Maskinlængden er kun 3,4 meter og maskinens korte omstillingstid sikrer stor pakkefleksibilitet, hvor der produceres mange mindre produktserier i løbet af dagen.
Komplet pølsemagerilinie fra Multivac Detail
Linien består af en RISCO RS110 vakuumfylder kombineret med en TIPPER TIE clipper type PTNV og en Multivac BASELINE dobbeltkammermaskine P500.
RISCO RS110 vakuumfylderen er en kompakt maskine til det mindre pølsemageri, hvor nøgleordene er fleksibilitet i produktionen af højkvalitets produkter.
Produkter vakuumpakkes på en hurtig Multivac BASELINE P500 dobbeltkammermaskine, der sikrer en høj pakkekapacitet med en lav maskininvestering.
Bizerba GLP80 labelprinteren printer etiketter med angivelse af produktionsdato og batchnummer samt en QR-kode med kunderelaterede informationer.
Til pakning af færdigretter i bakker præsenteres den lille fuldautomatiske traysealer T300 på kun 2,45 meter. Traysealeren er designet til bakketyper med op til 130 mms højde samt op til 30 bakker/minut. T300 anvendes til MAP- og skinpakning. Maskinen har hurtigt værktøjsskift, der sikrer stor produktionsfleksibilitet.
Produktnyhed: MYLAR®COOK stegeposen.Multivac præsenterer produkter pakket i den nye MYLAR®COOK stegepose, der anvendes til ”Ready-to-Cook” produkter, hvor tilberedningen af kødprodukter klares ved at lægge den færdigpakkede stegepose direkte ind i ovnen. MYLAR COOK stegeposen sikrer et færdigstegt produkt med en sprød stegeskorpe.
Mød Christian Colmorn og Lars Kofoed til en faglig snak på standen J2 7260 ved Gastronomitorvet.