Bedre transport med mere syltetøj og mindre emballage
Efter en delvis konvertering fra glas til plast bruger Danica Foods Sverige sin energi på at transportere syltetøj i stedet for emballage. Årsagen er, at emballagen vejer mindre end før.
En af Sveriges største supermarkedsdistributører sælger nu deres private label syltetøj i SuperLock® plastemballage fra RPC Superfos. Plastløsningen har iltbarrierebeskyttelse og erstatter de tidligere anvendte syltetøjsglas.
9.000 kg mindre på lastbilen
Hvis man spørger producenten af syltetøjet, Danica Foods Sverige, er et af de centrale resultater af omstillingen fra glas til plast den reducerede vægt. Jörgen Lindberg, administrerende direktør i firmaet, forklarer:
”Groft sagt svarer fire indgående lastbiler med tomme glas til én enkelt lastbil med tomme SuperLock® plastbøtter. Et udgående vognlæs med SuperLock® fyldt med vores syltetøj vejer omkring 9.000 kg mindre end tilsvarende med glas. Det giver store logistiske besparelser. Her i denne produktion kan vi sige, at vi bruger energi på at transportere vores produkter i stedet for tung emballage.”
Slut med glassplinter
Jörgen Lindberg sætter pris på, at konverteringen fra glas til plast reducerer støjniveauet i produktionen betydeligt, men ser en endnu vigtigere fordel i, at SuperLock® løsningen gør det af med splintret glas.
”SuperLock® emballagen er nem at håndtere og bedre end glas: For fødevareproducenter er den største fordel helt afgjort, at plast eliminerer risikoen for splintret glas,” siger Jörgen Lindberg, der fremhæver, at sikkerhed i produktionen spiller en særlig vigtig rolle i fødevareindustrien.
Syltetøjet sælges i to serier: en helt uden sukker og en med lavt sukkerindhold. Frugtvarianterne byder på tyttebær, æble, jordbær, abrikos og hindbær. Hjemme hos forbrugeren, når syltetøjet er spist, kan bøtten bruges til at opbevare andre fødevarer, og den kan også tåle at komme i mikrobølgeovnen.
Omstillingsprocessen fra glas til plast har fungeret godt for Danica Foods i Sverige. Jörgen Lindberg siger:
”RPC Superfos har gjort et virkelig godt stykke arbejde. Kommunikationen mellem os har været upåklagelig, og vi har oplevet, at hele teamet har været lydhør i forhold til vores ønsker.”