Brugervenlige pakkeløsninger til restauranter og take-away-markedet
På Anuga FoodService i Köln i oktober viser MULTIVAC flere løsninger til produktion af højkvalitets-pakker til små portioner, særligt velegnet til restauranter og take-away-markedet
MULTIVACs sortiment af dybtrækningsmaskiner repræsenteres ved den kompakte R 085 model, som er velegnet til såvel pakning af slice- som stykvarer, og der kan produceres med både fleksible og stive folier. Maskinen kan leveres med fire standard-formatsæt, og der er mulighed for produktion af både vakuum og kontrolleret atmosfære, således at der kan opnås længere holdbarhed på de færdige pakker.
MULTIVAC udstiller ligeledes den halvautomatiske T 200 traysealer til pakning i trays. Kompaktmodellen er monteret med hjul, og vha. udskif-telige formatsæt kan værktøjskift foretages hurtigt. Alle parametre kan lagres som recepter, som sikrer reproducerbare og pålidelige pakkeresultater.
I udstillingsprogrammet indgår ligeledes en C 200 kompakt bordmodel til pakning i poser. Begyndermodellen er velegnet til pakning af hhv. små portioner og små produkter, og de kompakte mål gør den særlig fleksibel. Som følge af automatisk, progressiv udluftning er pakkeprocessen ekstra skånsom, hvilket først og fremmest er vigtigt, når der pak-kes bløde, flydende eller følsomme fødevarer. Vigtige parametre som svejsetryk og –temperatur er nem og hurtig at indstille. På C 200 kan der også produces med kontrolleret atmosfære.
Med konstruktionen i rustfrit stål og systematisk integration af MULTIVAC Hygienic DesignTM er de kompakte modeller nemme at rengøre og medvirker til opretholdelsen af de højeste hygiejnestandarder.
Et andet højdepunkt er et Mylar® COOK showkøkken, hvor der præsenteres et pakkekoncept specielt udviklet til tilberedning af emballerede fødevarer i ovn. Det betyder hygiejninsk og sikker tilberedning af kød, fisk, fjerkræ, grønsager samt færdigretter og brødprodukter.
Mylar® COOK byder på mange fordele for food-service industrien: cen-tralisering af tilberedning og pakning samt en markant tidsbesparelse grundet det faktum, at ovnen ikke skal rengøres efter brug. Desuden kan der garanteres en konstant kvalitet og tilberedningen kan udføres af ikke-faglært personale.
Multivac, med hovedkontor i Wolfertschwenden i Tyskland, udvikler, producerer og markedsfører løsninger til automatisering, emballering og mærkning samt etikettering af fødevarer, medicinalartikler og en række andre produkter. Koncernen er repræsenteret i mere end 140 lande i hele verden i form af datterselskaber og agenturer. Multivac er markedsførende i branchen. Koncernen har lidt over 4000 ansatte på verdensplan.
Siden 1988 har Multivac A/S i Danmark været et datterselskab under Multivac Export AG i Schweiz.
Multivac A/S ligger i Grejs ved Vejle og har salgskontor i København. Multivac A/S har agenturet for Weber, Bizerba, Risco, TIPPER TIE samt samarbejde med Krehalon og BEMIS Europe.