Dansk Erhverv bakker op om at styrke Emballagedirektivet, så medlemsstaterne kan igangsætte initiativer for at reducere forbruget af visse plastbæreposer. Det er dog vigtigt, at formålet med initiativerne er at give bedre miljøbeskyttelse uden at medvirke til affødte miljøbelastninger. Dansk Erhverv har derfor over for Europa-Parlamentet understreget, at det er vigtigt at stille krav om, at der skal gennemføres livscyklusanalyser (LCA) forud for gennemførsel af initiativerne.

Effektiv affaldsordning i Danmark
Miljøbelastningen fra anvendelse af plastbæreposer i Danmark er relativt lille sammenlignet med belastningen i de øvrige medlemsstater. Den danske detailhandel tilbyder forbrugerne, mod betaling, primært tykkere plastbæreposer over 50 mikron, som kan genbruges. Dog tilbydes disse plastbæreposer ofte gratis i udvalgsvarehandelen, som forhandler f.eks. tøj og sko til forbrugere.

Danmark har desuden en effektiv affaldsordning, der sikrer, at udtjente plastbæreposer affaldsforbrændes til energi og varme eller oparbejdes for genanvendelse til nye plastmaterialer.

Skadeligt for miljø og detailhandel at udfase ultra-tynde plastposer
Europa-Parlamentets forslag om at udfase de ultra-tynde plastposer under 10 mikron med poser bestående af enten bionedbrydelig plast eller papir, er direkte meningsløst og skadeligt for detailhandlen. Disse plastposer bliver typisk brugt af forbrugere, når de indkøber tørre og u-emballerede fødevarer i løs vægt, såsom frugt, grøntsager eller konfekturevarer. Poserne tilbydes gratis som en god service, og de beskytter varerne under hjemtransporten.

Poserne er også med at mindske brugen af konventionel emballagering og dermed forebygger de fødevarespild. Forbrugeren har med poserne mulighed for at afveje og købe den nøjagtigt påkrævede mængde, frem for en fast færdigpakket mængde. Butikken kan også bedre trække ét enkelt ”dårligt” produkt tilbage, uden at man skal kassere hele den færdigpakkede vare.

Udfasningen af de ultra-tynde plastposer kan derfor risikere at øge den samlede miljøbelastning med øget emballageforbrug, mere madspild og dyrere fødevarepriser. Og Europa-Parlamentets forholder sig slet ikke til, at øget forbrug af bionedbrydelig og komposterbar plast af f.eks. majs kan få betydning for fødevareforsyningen.

De ultra-tynde plastposer koster i indkøb omkring 3-5 øre per stk. og udgiften påtager detailhandlen sig gerne. En papirpose koster omkring 50 øre i indkøb, og den bionedbrydelige plastpose er endnu dyrere. Anvendes poser af papir og bionedbrydelig plast, vil omkostningerne med stor sandsynlighed pålægges forbrugerne. Det er dog langt fra sikkert, at den danske detailhandel vælger poser af papir og bionedbrydelig plast pga. af deres høje pris og ringere kvalitet i forhold til formålet. Man vælger muligvis emballering i stedet for.

Dansk Erhverv har derfor på det kraftigste anbefalet Europa-Parlamentet ikke at tvinge medlemslandene til at udfase de konventionelle ultra-tynde plastposer. Forbrugerne er glade for dem, det er en god og gratis service, poserne beskytter og nedbringer madspild, og de erstatter anden emballering.