Workshop om mulighederne indenfor fødevareindustrien i Indien
Den 10. juni inviterer Region Midtjyllands eksportprogram GLOBALmidt virksomheder indenfor fødevareindustrien til en workshop, der inspirerer, informerer og forbereder danske virksomheder på det voksende indiske marked. Industrien skal moderniseres kraftigt for at imødegå den voksende befolknings behov og samtidig er den voksende middelklasse begyndt at efterspørge bedre og anderledes produkter. Derfor er det nu, danske virksomheder skal rykke, for at få et forspring.
Workshoppen har fokus på at forberede danske virksomheder på de forretningsmæssige og kulturelle forskelle, som præger det indiske marked. Der vil være specifikt fokus på, hvordan man gør et hurtigt markedsindtogmog mest optimalt danner gode og varige forretningsrelationer i Indien og optimerer samarbejdet med lokale partnere.
Pris for deltagelse: 2000 kroner ex. moms pr. person
Tid og sted: Agro Food Park 13, 8200 Aarhus N kl. 8.30 – 16.00
Se invitation her.
Workshoppen gennemføres af Relocare og udføres i samarbejde med Agro Business Park, Enterprise Europe Network og Eksportrådet i Indien. Den føles op med en Business Mission til New Delhi den 18. – 23. august 2014 arrangeret af Eksportrådet.
Tilmelding senest d. 24. maj til Louise Krogh Johnson, projektleder i Agro Business Park, på LKJ@agropark.dk.