Sådan eksporterer vi til Norden
På Dansk Erhvervs konference om nordiske vækstmuligheder, delte tre danske virksomheder ud af deres erfaringer med at etablere sig i de nordiske lande.
At forretningsmulighederne i Norden ikke kun er knyttet til fysiske produkter men også kan være serviceydelser, er danske Quick Care et godt eksempel på.
Virksomheden er leverandør af konsulentydelser, der har til formål at afklare og opkvalificere personer, der er ramt af fysiske og psykosociale problemer, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Quick Care arbejder for 41 kommuner og har 160 medarbejdere.
Administrerende direktør, Thomas Helt tog ved en firmafest en medarbejder på ordet, da denne foreslog, at de skulle udvide til Norge:
”Med hjælp fra et af Væksthusene i Danmark og den danske ambassade i Oslo, kom vi i gang. Men det vigtigste ved at starte eksport er virksomhedens DNA: Vil man det her, eller vil man ikke? Problemerne skal nok komme. Man skal sende de rigtige folk afsted - krigere der ikke er bange for noget. Jeg kalder vores indtog i Norge for en ”prøveboring”, for vi har lært en masse,” fortalte han blandt andet.
Sørg for at have medarbejdere fra alle lande
Panduro Hobby driver 100 butikker i 5 lande, og har over 50 års erfaring med Skandinavien.
Administrerende direktør, Thomas Panduro var inviteret til konferencen for at give virksomheder og politikere gode råd, der kan fremme samhandlen:
”Øresundsbroen har været fantastisk for os. Men der er fortsat mange simple barrierer, som bør fjernes, så det bliver lige så let at flytte mellem landene som at flytte mellem 2 kommuner.”
Selv om de nordiske lande på mange måder betragtes som homogene, er der ifølge Thomas Panduro også markante forskelle, som man skal være meget opmærksom på, når man driver forretning:
”Sørg for at have medarbejdere fra alle lande i alle afdelinger. Man skal have respekt for hinandens traditioner, især helligdage og andre fridage, så det er en god idé med en nordisk kalender på alle kontorer og i alle mødelokaler.”
Kongekronen har stor værdi
NS System er med sine 60 ansatte blandt Nordeuropas største producenter af produkter, der skaber synlighed på tekstil ved hjælp af tryk, print eller broderi og har førende kæder inden for sports-, profil- og arbejdstøj som kunder. NS System har via Vitus-programmet samarbejdet med Eksportrådet om ekspansionen i Norden.
”Virksomheden har tidligere været direkte repræsenteret i Tyskland og Polen, men Tyskland er solgt fra, og Polen er lukket. Vores eksport er foregået direkte fra Danmark, men nu har vi kastet os over Norge og dernæst Finland. Den danske ambassade har været en vigtig brik i vores model, og dens kongekrone har stor værdi. Vi har valgt en filial-model, fordi jeg ønsker at bestemme 100 procent, og en agent kan finde på at smutte igen,” fortalte Niels Rask.
Norden slap med skrækken
Jens Alsbirk, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv, nævnte i sin introduktion til konferencen, at der i dansk erhvervsliv har bredt sig en ærgrelse over de nedskæringer, den danske udenrigstjeneste skal gennemføre globalt:
”Men de nordiske lande slap heldigvis med skrækken,” konstaterede han.
Fanden har skabt grænsehindringerne
Manu Sareen, der foruden at være kirke- og ligestillingsminister også er minister for nordiske anliggender, lagde i sit indlæg stor vægt på at komme grænsebarrierer til livs:
”Selv om jeg også er kirkeminister, kan jeg godt sige, at grænsehindringer er noget, Fanden har skabt. Det har topprioritet at fjerne så mange af dem som muligt, og det skal ikke være tomme ord. Derfor vil jeg indbyde en række virksomheder til at rådgive mig herom.”
Også fokus på private barrierer
Konferencens ordstyrer, Bertel Haarder, der er formand for den danske delegation i Nordisk Råd og formand for det nye Grænsehindringsrådet, noterede sig de barrierer, der kan hæmme eksport mellem de nordiske lande. Han vil nu gå videre med grænsehindringerne:
”I forvejen gør vi, hvad vi kan for at fjerne lovmæssige barrierer. På konferencen har jeg først og fremmest hæftet mig ved de private forhindringer. For eksempel er det utåleligt, at man ikke kan få en bankkonto, uden at have et CPR- eller CVR-nummer, og et sådant nummer kan man ikke få uden en bankkonto.”