23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skuffende status quo på arbejdsmarkedet

Ledigheden fortsætter med at stige svagt. Dermed har vi endnu ikke fået den positive udvikling i ledighedstallene, som er så vigtig for at få overbevist forbrugerne om, at den økonomiske vending er kommet, vurderer Dansk Erhverv.

De seneste måneders stigning i ledigheden fortsatte i november måned. Stigningen i bruttoledigheden var på 300 personer fra oktober til november måned, viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Den samlede bruttoledighed er dermed oppe på 151.900 personer, hvilket svarer til 5,7 procent af arbejdsstyrken.

Arbejdsløshedsprocenten stadig på fireårigt lavpunkt
“Stigningen i ledigheden er så beskeden, så arbejdsløshedsprocenten stadig befinder sig på et fireårigt lavpunkt. Og i den forstand er dagens ledighedstal bestemt ikke et direkte tilbageslag for dansk økonomi. Til gengæld minder dagens ledighedstal os om, at tempoet i dansk økonomis fremgang endnu ikke er voldsomt imponerende, men i den nuværende situation er det også vigtigere, at retningen er korrekt,” siger Michael H.J. Stæhr, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Ikke sikre tegn på øget privat forbrug
Forbrugerne har igennem efteråret haft positive forventninger til økonomien, men alligevel er der stadig ikke sikre tegn på, at forbrugerne har omsat den øgede optimisme i et større privat forbrug.

“Et fortsat fald i arbejdsløsheden vil afgjort gøre forbrugerne mere trygge ved den økonomiske situation. Og netop dette kan være den manglende brik, der kan få forbrugerne til at få pengene op ad lommerne. Faldende ledighed er således ikke blot et signal om, at det går bedre, men også en vigtig indikator til selvhjælp. Det er helt afgørende for dansk økonomi, at vi også selv hjælper til med at kravle op ad det økonomiske hul, som vi er havnet i. En øget aktivitet i den hjemlige økonomi vil virke selvforstærkende ved at skabe flere job og dermed øgede indtægter, der kan være med til at bringe den danske økonomi op i fart,” siger Michael H.J. Stæhr.

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.047