Bordet fanger, hvis prisen er forkert
Hvis prisen på hjemmesiden er forkert, fanger bordet for sælgeren, som må sælge varen til forbrugeren til den angivne pris. Denne regel skal sikre, at sælgere ikke fristes til at annoncere forkerte priser og dernæst trække prisen tilbage. Lovgivningen indeholder dog en undtagelse i de tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der er tale om en fejl, og hvor forbrugeren derfor handler i ond tro i forbindelse med købet.

Hidtil har Forbrugerklagenævnets praksis i prisfejlssager været at lade forbrugere beholde varer, hvor prisen har været helt ned til en tiendedel af den rigtige pris.

Det mest omtalte eksempel på en urimelig afgørelse om prisfejl fra Forbrugerklagenævnet er sagen, hvor en forbruger fik lov til at købe en havetraktor til 899 kroner, selvom den rigtige pris var 8.999 kroner. Fejlen med annoncen for havetraktoren var, at kommaet var sat forkert, men Forbrugerklagenævnet mente ikke, at forbrugeren havde handlet i ond tro i forbindelse med købet.

Man kan undre sig over, at forbrugeren ikke har haft nogen idé om, hvad en havetraktor koster, og at forbrugeren ikke indså, at en havetraktor er dyrere end en benzindreven plæneklipper.

Ny praksis omkring prisfejl
Forbrugerklagenævnet har nu ændret sin praksis i en række afgørelser omkring fejlagtigt annoncerede priser, også i tilfælde, hvor fejlen beløbsmæssigt er meget mindre end eksemplet med havetraktoren.

Hvornår handler forbrugeren i ond tro?
I domspraksis er lovens krav om ”ond tro” ofte beskrevet som den situation, hvor forbrugeren burde have indset, at der var en nærliggende mulighed for, at prisen var forkert oplyst.

En af de faktorer, som har indflydelse på vurderingen af, om forbrugeren handler i ond tro, er, om forbrugeren har købt mere end én vare. Er dette tilfældet, bestyrkes vurderingen af forbrugerens onde tro. I flere af sagerne omkring prisfejl har forbrugeren netop købt flere af varerne. I et tilfælde købte en forbruger 5 computere med viden om, at prisen ikke var korrekt.

Prisforskellen alene er dog ikke afgørende. Hvis sælgeren har reklameret med lagerrensning, skrotpriser og lignende, vil det være mere sandsynligt, at forbrugeren har handlet i god tro, når vedkommende køber en vare, som er meget billigere, end man kunne forvente. Dette var grunden til, at en anden forbruger, som kun købte én af de ovenfor nævnte computere, fik ret til at beholde denne til den fejlagtigt annoncerede pris.

Ikke nok at ændre hjemmesiden
De fleste hjemmesider er indrettet som en fysisk butik. Kunden søger varen frem, vurderer prisen og indholdet og går så til kassen og betaler. Denne analogi betyder, at der er indgået en bindende aftale, når varen er betalt ved kassen.

Nogle e-handlende har forsøgt at lave købet om til en bestilling, så der først er tale om en bindende aftale, når sælger vender tilbage og accepterer forbrugerens ønske om at købe varen. Så kan sælger tjekke manuelt for prisfejl, før han indgår en aftale. Dette kræver dog, at et sådant forbehold fremgår tydeligt af hjemmesiden således, at forbrugerne er klar over, at der ikke er indgået en bindende aftale, og at eventuelle mails til forbrugeren ikke fremstår som en bekræftelse af ordren, men alene en bekræftelse af, at bestillingen er modtaget.

Prisfejl spredes hurtigt og giver skuffede kunder
I den digitale tidsalder går det meget hurtigt, hvis en e-handelsbutik sætter en forkert pris på sin hjemmeside. Ofte deles den slags oplysninger med venner på Facebook eller kolleger på arbejdspladsen. I et tilfælde kom næsten alle købere fra samme arbejdsplads, hvor kollegaer lynhurtigt havde delt den spændende prisoplysning med hinanden. I andre tilfælde er der en personlig forbindelse mellem køberne.

Du kan derfor regne med, at det går meget stærkt, når en forbruger først har opdaget en fejlbehæftet pris. Og selvom praksis i Forbrugerklagenævnet i dag er ændret til det bedre, giver prisfejl under alle omstændigheder en masse administrativt bøvl og en masse skuffede kunder.

Læs her den originale version.