23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Gode råd om julebytteregler

Julehandlen er i fuld gang, men ikke så snart er gaverne åbnet, før danskerne begynder at bytte deres gaver. En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at forbrugerne sidste år byttede gaver for 229 mio. kroner. Læs vores gode råd om bytteregler.

Sidste år byttede 34 procent en eller flere julegaver. Det viser en undersøgelse, som Interresearch foretog for Dansk Erhverv i februar 2013. Der er meget stor forskel på, hvor mange julegaver, der blev byttet, men i gennemsnit byttede hver dansker 4 procent af sine julegaver. Dansk Erhvervs julehandelsanalyse estimerer, at julegavesalget i 2013 lander på cirka 8 milliarder kroner, og det svarer derfor til, at der vil blive byttet for cirka 229 millioner kroner julegaver i år.

Husk de gode bytteråd
Adgangen til at bytte eller returnere en vare er i fysisk handel en god service, som mange butikker giver deres kunder, men det er ikke en ret for forbrugerne. Det er dog vigtigt, at du oplyser dine kunder om, hvad der gælder i din butik. Nedenfor kan du orientere dig om reglerne for returnering og ombytning, så både du og dine kunder ved, hvad de kan forvente.

Handel i fysiske butikker
Lovgivningen giver ikke forbrugere ret til at få byttet en vare eller få pengene tilbage, med mindre der er en mangel ved varen.

•En butik kan give et løfte om en generel bytte- eller returret eller som en konkret aftale i det enkelte tilfælde.

•Bytte- eller returrettigheder gælder kun i den forretning, hvor varen er købt, med mindre butikskæden har lovet, at varen kan byttes i alle forretninger.

•Hvis butikken har fastsat en frist for bytte eller returnering, skal den overholdes.

•Bytteret gælder kun ombytning til andre varer. Som hovedregel omregnes den byttede vare til den oprindelige pris. Hvis varen i mellemtiden er blevet nedsat til halv pris, kan kunden ikke kræve en vare ombyttet til to af den samme, men han kan for eksempel bytte gaven til en vare i en anden farve eller størrelse.

•Returret betyder, at forbrugeren kan kræve købesummen tilbage.

•Butikken kan kræve dokumentation for, at varen er købt hos butikken eller kæden.

•For at kunne returnere en vare skal den være ubeskadiget.

•Varen skal leveres tilbage i original emballage, hvis emballagen har betydning for varens værdi eller muligheden for at sælge varen igen.

•Hvis en vare, eksempelvis musik eller film, er plomberet, må plomben ikke være brudt.

Handel i internetbutikker
For internetbutikker gælder der andre bytteregler. Man skal være særlig opmærksom på følgende:

•Ved handel på internettet er der i langt de fleste tilfælde en 14 dages fortrydelsesret, men da mange gaver købes i god tid, vil mange kunder sætte pris på enten en udvidelse af fortrydelsesretten eller mulighed for, at gaverne kan byttes helt frem til januar.

•I mange tilfælde kan det have betydning, hvis man tilbyder at pakke gaven ind og tilbyder at sende den direkte fra internetbutikken til gavemodtageren.

•Flere forbrugere handler kun hos butikker, der har e-mærket. Hvis du ikke har e-mærket, så overvej, om det også kan være en fordel for dig.

•Mange forbrugere har et fast budget, når der handles gaver og har muligvis ikke indregnet omkostninger til fragt. Overvej, om du skal tilbyde fri fragt. Det kan for eksempel tilbydes ved køb over en vis størrelse, da dette kan være medvirkende til, at kunden køber mere hos dig.

Læs også: Danskerne vil bytte julegaver for 229 millioner

Dansk Erhverv
Børsen, Slotsholmsgade 1-3
1217 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43232010

Kontaktperson

JB
Jesper Brønnum
Kommunikationskonsulent
+45 33746567 jeb@danskerhverv.dk

Send til en kollega

0.047