23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ISHIDA hjælper Kolak til ekspansion

Med installationen af den nyeste Ishida pakkeløsning til snacks - med 18-hoveders multiheadvægte og Atlas posemaskiner med avanceret iTPS software - kan Kolak Snack Foods i London næsten tredoble kapaciteten på chips og ekstruderede snacks

Dobbeltudgaven af Ishidas nyeste totalpakkeløsning (iTPS) fylder kun halvanden gang den plads, som den tidligere multiheadvægt og posemaskine optog, men den kan producere ca. 220 poser chips /min. og helt op til 280 poser ekstruderede snacks/min. sammenlignet med tidligere 80 og 90 poser på det gamle udstyr. Samtidig opnår man en præcision inden for 1% af målvægten.

iTPS-systemerne udgør også en del af multipakhåndteringen med individuelle pakker som kan transporteres til en af to 16-hoveders Ishida RZ-vægte. De kan producere multipakker med 10 eller 12 af samme variant med 40 stk./min. og 32 multipakker med fire forskellige varianter med 30 stk./min.

Kolak, som blev grundlagt i 1985, er en af Englands førende snackproducenter, der producerer et bredt sortiment af chips og ekstruderede snacks til hovedparten af de større detailhandlere i hele England og Europa, samt egne produkter som sælges under Kolak, Jacksons, Diamond og Dylan’s brands. Installationen af de nye Ishida iTPS systemer er et led i virksomhedens investering på ca. 10 mio. pund i et nyt fabriksanlæg dedikeret til produktion af ekstruderede snacks.

Kolak forædler over 100 tons kartofler om dagen og producerer mere end 25 mio. poser snacks og chips ugentligt. I en konstant travl hverdag er hastighed og præcision på vejeudstyret samt hurtige produktionsskift væsentlige for effektivitetsmaksimering og gennemløb, hvorfor virksomheden over årene har fortsat sine investeringer i produktionsudstyr. Faktisk går virksomhedens kontakt med Ishida tilbage til 80’erne og installationen af Ishidas S-serie-vægte. Kolak har siden da regelmæssigt implementeret nye Ishida-modeller, som hver især har medført forbedringer.

Ud over hastighed, præcision og de kompakte mål – som er afgørende for udnyttelse af fabrikkens pladsforhold – anser Kolak Ishida udstyrets langvarige ydedygtighed for en markant fordel.

“Kvaliteten, pålideligheden og integriteten på udstyret er enestående”, udtaler Snack Foods direktør hos Kolak, Rikin Lakhani. “Man skal blot se på levetiden på S-serie-vægtene for at overbevises.”

Lige så vigtig, siger Rikin, er Ishidas service. “Det er ikke kun et spørgsmål om at købe det rigtige udstyr,” forklarer han. “After-sales-service er lige så vigtig, og servicen fra Ishida er i top. De forstår vore ønsker, leverer den rigtige løsning, og hvis vi har et problem, reagerer de meget hurtigt.”

Hos Kolak står der endvidere opstillet mere end 50 Ishida checkvægte – hovedsageligt DACS-W og de nyeste DAC-G modeller, som sikrer en sidste vægtkontrol til imødekommelse af supermarkedernes kvalitetskrav. “Når det kommer til checkvægte er der ingen konkurrence,” siger Rikin.

Kolak har flere ambitiøse udviklingsplaner i støbeskeen, og Ishida udstyr vil fortsat spille en vigtig rolle i disse planer. Jeg er sikker på, at vore relationer vil bestå i mange år endnu,” bekræfter Rikin.

For yderligere information kontakt MULTIVAC A/S, som sælger og servicerer ISHIDA traysealere, multiheadvægte, X-ray scannere, og andet kontroludstyr i Danmark

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.047