Butikkerne skruer op for investeringerne i julehandlen
En fjerdedel af butikkerne skruer op for investeringerne i salgs- og markedsføringstiltag i forbindelse med julen, viser undersøgelse fra Dansk Erhverv.
En fjerdedel af butikkerne skruer op for investeringerne i salgs- og markedsføringstiltag i forbindelse med julen. Butikkerne øger i juleperioden også beskæftigelsen ved at hyre ekstra arbejdskraft, der svarer til ca. 10.000 fuldtidsstillinger, viser undersøgelse fra Dansk Erhverv
De danske butikker skruer op for investeringerne salgsfremmende tiltag. Det viser en undersøgelse fortaget af Dansk Erhverv. Undersøgelsen viser at ca. 26% af butikkerne vil bruge flere penge på salgsfremmende tiltag i 2013 i forhold til forrige år. Medlemsundersøgelsen for 2013 er foretaget blandt et bredt udsnit af detailvirksomheder i Dansk Erhvervs medlemskreds.
Butikkerne gør god indsats for dansk økonomi
”Det er positivt at se at butikkerne skruer op for investeringerne i juleperioden. Dansk økonomi har brug for, at der kommer gang i privatforbruget og butikkerne gør en god indsats i den henseende. For mange mennesker hænger juleindkøbene sammen; den gode juleoplevelse i butikken med juleudsmykning og god service. Det kommer butikkerne til gode ved julesalget, som forventes at stige i år,” siger Dansk Erhvervs analysechef, Geert Laier Christensen.
Læs hele undersøgelsen