23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Analyser for Hepatitis A virus i levnedsmidler

Eurofins tilbyder analyse for Hepatitis A i levnedsmidler - herunder også svaberprøver fra produktionsmiljøet

Vi ser en stigende import af friske grøntsager, frugt og andre varer, der bliver indtaget uden videre forarbejdning. En del af disse levnedsmidler kommer fra områder med dårlig vandkvalitet eller lav hygiejnisk standard, og dette øger risikoen for infektion med Hepatitis A virus. Eurofins tilbyder analyse for Hepatitis A i alle relevante produkter - herunder også svaberprøver fra produktionsmiljøet

Fødevarestyrelsen undersøger for tiden et formodet tilfælde af levnedsmiddelbåren smitte med Hepatitis A. Kilden menes at være frosne bær. I alt er mere end 30 personer blevet syge med leverbetændelse som følge af smitten.

Østers, muslinger, skaldyr, bladgrønt, bær og løg er de levnedsmidler, der oftest har været involveret i levnedsmiddelbåren smitte med Hepatitis A.

Smitte med Hepatitis A (HAV) sker via den fækale-orale rute - fx ved direkte kontakt med en inficeret person eller ved at spise levnedsmidler, der er inficeret med HAV. Efter smitte og optagelse i fordøjelsessystemet vil HAV formere sig i leveren og udskilles i galden, hvorefter høje koncentrationer af virus kan påvises i afføringen.

Tiden, fra smitte til symptomerne viser sig, er gennemsnitlig 28 dage, og den største risiko for at smitte andre er ca. to uger før symptomerne viser sig. De typiske symptomer på infektion med HAV er feber, madlede, kvalme, opkast, diarré, muskelsmerter og utilpashed. Gulsot, mørkfarvet urin og lysfarvet afføring kan være til stede fra starten, men ses ofte først et par dage efter de første symptomer. Symptomerne varer typisk et par uger.

Det er vanskeligt at opspore smittekilden, da der som nævnt går lang fra smitte til symptomer. De smittede personer kan ikke huske præcist, hvem de har været i kontakt med - og endnu mindre, hvad de har spist for to-fire uger siden. Produkterne kan også være sporadisk inficeret. Det er tilfældet, hvis smitten er sket ved, at en måske symptomfri smittebærer har håndteret et levnedsmiddel - fx i forbindelse med pakning eller servering.

Forurening af levnedsmidler med HAV sker oftest ved direkte kontakt mellem smittet person og levnedsmiddel - eller som følge af, at der er brugt HAV-forurenet vand i forbindelse med produktion. Det forurenede vand kan være tilført i forbindelse med vanding af afgrøder eller skylning efter høst. Muslinger og østers smittes oftest som følge af ophold i vand forurenet med spildevand.

Undersøgelser har vist at HAV er smittefarlig selv efter en måned på overflader i produktionsmiljøet. Andre undersøgelser viser, at HAV kan findes på hænder inficeret med afføring mere end fire timer efter infektionen er påført. Ifølge Fødevarestyrelsen er HAV særdeles resistent over for udtørring, frysning, moderat varme og desinfektionsmidler. Kogning i minimum et minut inaktiverer virus.

Hvad siger loven
I henhold til Europakommissionens Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1235/2012 af 19. december 2012 skal frosne jordbær fra Kina kontrolleres for forekomst af Norovirus og Hepatitis A Virus. Forordningen er vedtaget, da det vurderes, at der er en høj grad af manglende overholdelse af relevante sikkerhedskrav, hvorved det skønnes nødvendigt at intensivere kontrollen.

Analyse for Hepatitis A
Eurofins tilbyder analyse for Hepatitis A i alle relevante produkter - herunder også svaberprøver fra produktionsmiljøet.

Virus detekteres ved hjælp af PCR efter en forudgående opkoncentration af virus, ekstraktion af virus RNA og amplifikation af RNA.

For prøver, der er fundet positive, er det muligt at bestemme virus kvantitativt efterfølgende.

Kontakt Eurofins Steins for vejledning om analyse og prøveudtagning.

Eurofins Steins Laboratorium A/S
Ladelundvej 85
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87373010

Send til en kollega

0.048