23948sdkhjf
Del siden
Annonce

PALOMAT gør pallehåndtering i frostmiljøer mulig

I 2011 blev produktnyheden PALOMAT Greenline lanceret. Et pallemagasin til automatisk stabling og nedstabling af tomme paller, hvis eneste drivkraft er 230V. En videreudvikling har betydet, at pallehåndtering i frostmiljøer nu også er en mulighed.

”Det har før været en udfordring med vort sortiment af pneumatiske pallemagasiner at håndtere tomme paller i frostmiljøer. Men med en lille produktændring af den nyudviklede PALOMAT Greenline er det nu muligt”, udtaler Thomas Lind Gadegaard, konstruktør hos PALOMAT. ”Med videreudviklingen kan PALOMAT Greenline nu håndtere paller i frostmiljøer helt ned til -25 grader”.

Produktudviklingen kom på tale grundet en forespørgsel fra en spansk kunde – et frysehus for den store detailkæde, Consum. Kunden testede PALOMAT Greenline over en kort periode og efter positive resultater blev PALOMAT Greenline godkendt til frostmiljøer.

”Før investeringen foregik al pallehåndtering hos Consum med frysehusets eneste truck, hvilket betød megen unødvendig venten for medarbejderne, der skulle bruge en tom palle. Med PALOMATen kan pallehåndteringen nu klares i gulvhøjde med deres el-palleløftere, som alle medarbejdere kan betjene. PALOMATen har reduceret ventetiden på paller, medarbejderne er mere motiverede og føler, at virksomheden tager sig af dem og der er samtidig opnået mere orden i frysehuset”, fortæller Miguel Calero fra PALOMAT forhandleren Ibertecnic i Spanien. ”Investeringen betaler sig hurtigt tilbage i form af besparelse i tidsforbruget, som kan bruges på andre opgaver”, afslutter Miguel Calero.

Den første ordre fra Consum kom i hus i løbet af sommeren og der forventes en yderligere investering i slutningen af 2012.

”I frysehusene håndteres der mange tomme paller i løbet af en arbejdsdag og interessen for at optimere dette vareflow er stigende. Med videreudviklingen af PALOMAT Greenline ser vi nye markedsmuligheder, for potentialet er der”, fortæller Area Manager hos PALOMAT Majbritt Svane.

PALOMAT Greenline til frostmiljøer er nu blevet en fast del af standard produktserien Stand Alone.

Kontakt vor salgsafdeling for yderligere information om, hvordan vi kan effektivisere vareflowet i netop din virksomhed.

PALOMAT®
Industrivej 10
7900 Nykøbing Mors
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK12047894

Send til en kollega

0.032