Tværbaneetikettering med sporbarhedsmærkning blot ved at trykke på en knap
MULTIVAC Marking & Inspection har udstyret deres tværbane-etiketteringsanlæg med sporbarhedsmærkning blot ved at trykke på en knap
Om det er oksekød, elektroniske komponenter eller implantater gælder det, at producenterne skal kunne garantere problemfri sporbarhed af deres produkter. Trenden går i retning af serialiseringsløsninger, hvor hvert produkt er mærket med et entydigt nummer. Det betyder, at hver pakke skal mærkes individuelt.
MULTIVAC Marking & Inspection tilbyder nu tværbaneanlæg, der er specielt velegnet til serialiseringsløsninger ved etikettering på over- eller underside af termoformede emballager. Dispenserne er udstyret med en såkaldt "Print Engine", der passer nøjagtigt til anlæggets dispenseringskant, og etiketten påsættes derfor umiddelbart efter printning.
Da kontrolfunktionen er væsentligt mere kompleks ved individuel mærkning end ved standardmærkning, leveres tværbaneanlæggene nu med HMI 2.0 brugerflade, som anvendes på den nye generation af MULTIVAC pakkemaskinerne. "Udover at tilbyde operatørerne en særdeles brugervenlig betjening med HMI 2.0, betyder integrationen af etiketteringsanlæggene i MULTIVAC pakkemaskinerne en endnu bedre kontrol”, siger Daniel Siegenbrink, Manager of Machine Control Development hos MULTIVAC Marking & Inspection.
Små seriestørrelser
Kombinationen af tværbaneetikettering og HMI 2.0 er særligt velegnet til applikationer hvor mindre, helt små og hyppigt skiftende seriestørrelser skal etiketteres.
HMI 2.0 brugerfladen er meget betjeningsvenlig. Som ved en smartphone eller satelitnavigationsudstyr vælger operatøren de grafiske ikoner blot ved at trykke på en tast. Den integrerede brugervejledning indeholder visualisering af fejlmeddelelser, instruktioner i fejlfinding samt generelle oplysninger om vedligeholdelse. Operatørerne kan også uploade specifik information omkring løsning af typiske fejl. Kontinuerlig printning af serienumre er mulig li-gesom det er muligt at koble op til eksterne databaser (ERP-systemer).