Hvordan byder man i konsortier?
Innovation X byder torsdag d. 29 marts 2012 på en spændende temadag om ’Brancher’.
På arrangementet vil du og din virksomhed have mulighed for at lytte til interessante oplægsholdere og deltage i oplysende workshops, som vil fokusere på emner som sundhed, energi/miljø, samt bygge & anlæg.
En af oplægsholderne, præsenteret af Enterprise Europe Network, er Steen Jensen, direktør for Steenjensen.com Aps. Steen vil til dette arrangement afholde en workshop, hvor han stiller skarpt på emnet: Hvordan byder man i konsortier.
Workshoppen tager udgangspunkt i de muligheder og udfordringer små og mellemstore virksomheder har, når de gerne vil byde i konsortier. Workshoppen vil have en varighed på knap tre timer, hvor du vil kunne forvente:
• At få en større indsigt i nye forretningsmodeller og arbejdsmodeller
• At få konkret viden om konsortiedannelse og de overvejelser man skal gøre sig
• At få gode råd om hvordan man kommer i gang.
Pris
Det er gratis at deltage i workshoppen.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig arrangementet her
Tid og sted
Kom og få en udbytterig dag med interessante cases og oplæg i NOVI bygningen, Niels Jernes vej 14, 9220 Aalborg øst, i tidsrummet 13:00-15:50
Yderligere Information
Hvis du har spørgsmål mv. til workshoppen er du velkommen til at kontakte Julie Ringgaard Jensen på 99 31 15 38 eller jr@aalborg.dk