Musikbutikkernes sidste pip?
Med lukningen af musikkæden T.P. Musik er Stereo Studio næsten alene på banen og samtidig i krise. En særlig niche i branchen har derimod historisk optur.
Dermed er den rene musik- og filmbutik næsten ikke-eksisterende på danske hovedstrøg og storcentre og er trængt ud i sidegaderne, på internettet eller også læner den sig op af salg af fjernsyn eller tøj. Det viser RetailNews’ gennemgang af branchen.
Andre musikbutikker har forsøgt at justere konceptet for at skabe indtjening, men Ulrik Willumsgaard, som i resten af juni driver den sidste T.P. Musik-butik på Gl. Kongevej i København, vil hellere lukke end kaste sig ud i eksperimenter.
- Det ligger ikke til vores højreben at sælge café latte eller beklædningsgenstande, for det er vi ikke dygtige nok til. Det, som vi er dygtige til, er der ikke længere kunder til, og så vil vi hellere dreje nøglen, siger Ulrik Willumsgaard.
Musik så længe det betaler sig
I 2012 krakkede T.P. Musik-kæden med sine 10 butikker i Danmark, efter at tre år i træk havde givet et samlet underskud på 20 mio. kroner. Man har siden forsøgt at videredrive tre butikker i Storkøbenhavn, som siden er blevet til én.
Også Stereo Studio, som har 18 butikker, er begyndt at bløde på bundlinjen, da man kom ud af 2013 med et nettotab på 180.000 kroner. Et støt fald siden 2009, hvor man netto tjente næsten 11 mio. kroner. Kæden har ikke ønsket at kommentere udviklingen over for RetailNews, men i 2013 ændrede man butikskonceptet, så de runde skiver med musik, film og computerspil blev suppleret med livsstilsserien Stereo Apparel, som blandt andet består af tøj, bøger og smykker.
I Fona-kæden, som har 58 butikker, beretter man om et konstant fald i salget af musik. Ad årene har man kraftigt nedskaleret udstillingspladsen til cd'er og dvd-film i Fonas butikker, men det musik- og filmsalg, man har i dag, er en god forretning. Der er kun derfor, de fysiske underholdningsmedier stadig står på hylderne, pointerer markedsdirektør Kim Lauritsen. Salget er bare røget ned i et niveau, hvor det ikke kan bære en butik alene.
- Hvis man tømmer Lyngby Storcenter for andet end film og musik, så kan det slet ikke lade sig gøre at drive en Fona. Med de a-placeringer, som vores butikker har, altså gode strøg og indkøbscentre, hvor der kommer mange mennesker, så er der nødt til at have andet end cd’er, siger Kim Lauritsen.
På strøget i København og i mindre grad på strøget i Aarhus, har man et udvalg af nye grammofonplader. I forhold til det nærmest usynlige udgangspunkt for få år siden, så har det gamle musikformat vokset relativt meget i de senere år, men i Fonas øjne er det kun en storbyniche, som næppe vil sprede sig til kædens øvrige butikker.
- Det berettiger, at vi har vinylpladerne i storbyerne, fordi der er stor kundegennemstrømning, og så længe der er kunder til det, så vil det være der, siger Kim Lauritsen.
Vinylpusheren ler sidst
Netop vinylens stigende salg er årsag til, at der ingen krise findes i minikæden Route 66. Den startede i 1990 som vinylpladespecialist. Først med en butik i Aarhus og siden 2001 også med butik i København. I begge byer er det på ydmyge adresser væk fra strøgmiljøerne.
Indehaver Mette Christensen vil ikke oplyse regnskabstallene. Men krise var noget, man oplevede i de 15 år fra cirka 1992 til cirka 2007, hvor grammofonpladen havde sin istid og kun eksisterede i en ganske lille niche, fordi cd-formatet tog over. Og dengang oplevede hun, at andre i branchen grinede ad den lille specialforretning, som stædigt holdt fast i vinylpladen.
- Dengang måtte vi vende hver eneste krone og være sikker på, at vi kunne sælge, det vi købte ind, men nu er det altså os, der griner, siger hun.
Især siden 2007 er salget af nye grammofonudgivelser steget eksplosivt, fordi formatet er blevet populært igen, og selv om internettet har reduceret fysiske musikmedier til en niche, så tror hun, at Route 66 og grammofonformatet kan fastholde kunderne.
Webbutikken: Det ville aldrig gå på gadeplan
iMusic i Aarhus er en internetbutik med kontor på 1. sal på strøget i Aarhus. Mange kunder sparer portoen ved at tage trapperne op og afhente varerne, men ifølge direktør John Rishøj Pedersen vil det være helt utænkeligt at flytte ned i stueetagen og i en rigtig butik.
- Der er hamrende stor forskel fra det, som vi gør. Huslejen er fem gange så stor, hvis vi skal have vindue, så det vil aldrig kunne hænge sammen med den nedgang, der er for fysiske medier.
iMusic har satset stadig mere på engelsksprogede bøger, og på tre år er omsætningen steget fra 15,5 mio. til 22 mio. kroner. Seneste nettoresultat landede på 14.000 kroner i overskud.
Plads til den sidste
Det nærmeste man kommer en ren mediebutikskæde med musik- og filmmedier er Axel Music, som har filialer på Fyn og Sjælland. Enten som rene Axel Music-butikker eller i sammenhæng med Planet Video-butikker.
Kædens indehaver Claus Jørgen Larsen Juul medgiver, at det med årene er blevet en langt vanskeligere forretning at drive. Det kan kun lade sig gøre, fordi Axel Music har justeret konceptet og handler med brugte film, som har givet butikkerne nogle brede udvalg af sjældne film.
- Man kan ikke længere leve af at drive en musikbutik, som man har gjort i 20 år, hvor man har solgt nyheder og bagkatalog med en bruttoavance på 30 til 40 procent.
Han har dog et optimistisk håb for fremtiden. De andres død kan betyde, at der bliver mere plads til Axel Music, håber han.
- Det er stadig de fysiske medier, som filmproducenter og pladeselskaber kan tjene de store penge på, så jeg tvivler på, at man helt vil save den gren over, som de sidder på. Men vi skal ikke meget længere ned, så er vi her ikke længere som niche.