23948sdkhjf

Rützou går konkurs

Det danske tøjmærke Rützou går konkurs.
- Der har siden årets start været arbejdet hårdt på en rekonstruktion gennem salg af dele eller hele virksomheden, parallelt med at virksomhedens udeståender er forsøgt afviklet. Da der ikke er fundet et egnet nyt ejerskab for forretningen, er det besluttet at afslutte virksomhedens aktiviteter. Desværre er en konkurs nødvendig pga. forskellige længerevarende forpligtelser, det ikke er muligt at komme ud af. Virksomheden har i øvrigt gjort alt, hvad den kunne for at sikre at leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere ikke har lidt tab, skriver Susanne Rützou i en pressemeddelelse ifølge business.dk.

Susanne Rützou udtrykker bekymring for hvad der kommer til at ske med de ansatte.

- Jeg tænker her især på, hvordan det må påvirke min arbejdsfamilie…mine medarbejdere og loyale samarbejdspartnere. Derudover mister jeg også, for en stund, mit kreative talerør. Nu vil jeg gøre mit til, at afviklingen kommer til at foregå så ordentligt som muligt, og så vil jeg glæde mig til at bruge muligheden til at være åben og udforske nye sider af min skabertrang og kompetencer. Rützou har været en fantastisk rejse, og har også krævet mit fulde fokus. Nu vil jeg standse op, føle efter og opdatere mine visioner, skriver Susanne Rützou.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079